Om os

Revisionsvirksomheden Reviplan A/S er udløber af etableringen den 1. december 1975, hvor statsautoriseret revisor Niels Olin Andersen etablerede egen revisionsvirksomhed.

Reviplan A/S har siden 1988 haft domicil på Quistgårdsvej 21 i Køge, og beskæftiger i dag en række dedikerede medarbejdere, hvoraf de to er statsautoriserede revisorer.

Vi har her haft en solid fysisk egen ramme, hvor hverdagen nu sekunderes af fiber og avanceret IT-teknik – såvel soft- som hardware, og den røde murermestervillas lokaler er løbende tilpasset.

Når du vælger Reviplan som revisor, får du engagement, som ikke kun er begrænset til erklæringer.

Vi er vidende om, at vi er en mindre revisionsvirksomhed og har blandt andet sikret, at teamet hos os har et højt teoretisk niveau – det understøttes af faglig duelighed og fleksibilitet, og at vi har og gør brug af professionelle netværk.

Vi vælger at bruge tid på at opnå større indsigt i din situation, og vi mener, at vi er gode til at lytte, analysere og opfange signaler. Vi følger med i omfattende vilkår og muligheder, og vi er løbende opdateret om relevant lovgivning, regler, rammevilkår etc.

I Reviplan har vi arbejdsmiljø med socialt samvær, uformel omgangstone og krav om, at teamet lever for vores engagement.

Vi er bevidste om, at morgendagens udfordringer vil være forskellige fra gårsdagens udfordringer, og vi er bevidste om, at duelighed skal afspejles i og ved et godt samarbejde.

Vi påtager os ikke arbejder, som ligger uden for vores fagområde. Vi påtager os f.eks. ikke stiftelse af selskaber, udarbejdelse af vedtægter, ejeraftaler, aftaleindgåelse om køb/salg, handel med fast ejendom, det vil sige aftaler, herunder skødeudarbejdelse, ansættelsesaftaler, aftaler forbundet med køb/sag af virksomhed.

I vores netværk har vi forbindelse til og kan henvise til faglige kompetencer for råd, vedledning, support og udarbejdelse af aftaler m.v. – advokater, skatte-, moms- og afgiftsspecialister, relevante konsulenter og specialister.

Kontakt os

Har du spørgsmål, kommentarer eller ønsker et uforpligtende møde? Benyt formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Du skal indtaste et navn
Du skal indtaste en korrekt e-mail adresse
Du skal indtaste en besked

Tak for din mail. Vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.